
Hver lørdag er der økologisk farmers market,
Suq al Tayeb, i Saifi i Beirut. Her kommer bønderne fra landet ind og sælger deres varer og det er muligt at købe lækre hjemmebagte brød og kager, honning, økologiske grøntsager, frisk juice, libanesisk vin og meget andet godt. Markedet er det første af sin art i Libanon og forsøger at promovere de mange mindre økologiske kvalitetsproducenter, der findes i landet. Der er i øjeblikket en voksende interesse for økologi og bæredygtig produktion i blandt befolkningen og forhåbentlig kommer der flere lignende markeder i fremtiden.
Suq al Tayeb, hver lørdag i Saifi, Beirut.
Suq al Ard (Earth Market), mindre udgave af Suq al-Tayyeb, hver tirsdag ud for Bread Republic, Hamra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar