lørdag den 30. maj 2009

Savn


Øv, savnede jer lige. Nogle gange er det noget røv at være tre forskellige steder i verden.

fredag den 29. maj 2009

GadeFest


På onsdag starter DISTORTION! Der er dømt 5 dages gadefest i indre by, på Nørrebro, på Versterbro og på Islands Brygge. Tjek programmet på www.cphdistortion.dk, det bliver en fest...

Den er go!

Jeg fik for nyligt fat i den libanesiske film Caramel (2007) hos min lokale dvd-mand. Det er en virkelig fin film, der foregår i en skønhedssalon i Beirut, hvor fem kvinder mødes. De tumler hver især med deres egne problemer, og det er dejligt for en gangs skyld at se en film fra Libanon, som hverken handler om politik eller krig. Scenografien er i sig selv hele filmen værd.

Andre gode film fra eller om Libanon (som alle omhandler krig!):
  • Under the Bombs, 2007 (om krigen i 2006)
  • Zozo, 2005 (svensk-libanesisk fra manden med Jalla, Jalla)
  • Waltz with Bashir, 2008 (er israelsk men omhandler Libanon)

Rue Oberkampf

Det lyder ikke særlig fransk, men Rue Oberkampf i 11. arr. er et godt sted, hvis man er til lokale bistroer og barer. Gaden er fyldt med små steder, vinen er billig og maden er god - i hvert fald der hvor jeg endte.

I bike Paris

Paris' bycykler vinder klart over Kbh's. I et forsøg på at nedbringe biltrafikken har Paris indført et bycykelsystem som fungerer fantastisk. Cyklerne er gode, der er mange af dem og det er simpelt. Der reserveres 150 euro på dit kort (som aldrig bliver hævet, hvis man afleverer cyklerne tilbage), du får en kode og haps, så nupper du en cykel. Første halve time er gratis og derefter koster det lidt i leje, men meningen er at du cykler hen, hvor du skal og afleverer cyklen i et stativ der, så en anden kan bruge den mens du sidder på café eller er på museum eller... Smart ikk?

torsdag den 28. maj 2009

Skæg


På en væg nær mit hus i Damaskus hang denne kvinde med skæg. Jeg blev fascineret af hende, hver gang jeg gik forbi.

Et nyt must

Kvinden i (New York) marken pipper:

"Jeg var forbi butikken Uni Qlo forleden og jeg havde helt glemt hvor fantastisk den er. Alle taler konstant om AA, men bevares, de har skruet deres priser godt i vejret og udnytter brutalt alle tenager der bruger Nylon som deres style guide. Uni Qlo har nogle af de samme ting, blot billigere. De har derudover også slag tilbud på diverse ting. Jeg fandt for eksempel et par lækre skinny jeans til $29.95 - de kommer i omkring 5 forskellige farver, så det er bare at vælge og vrage! Du kan derudover også finde mere fine og lækre bluser, kjoler etc. Det er super kvalitet og lækkert desig. Uni Qlo i SoHo New York kan helt klart anbefales! (Den er også at finde i London samt adskellige steder i Asien)"

Tak for tippet (and the kick in the AAss)
Det betyder jo, at vi må derover igen - snart -nu!

Tror jeg vil forberede mig på deres hjemmeside www.uniqlo.com/us - de her shorts kunne godt komme på ønskelisten.

Billedet er fra uniqlo's hjemmeside

tirsdag den 26. maj 2009

Red Ægget



Midt i Beirut ligger ruinen af en mystisk, æggeformet biograf fra 1960'erne tegnet af den libanesiske arkitekt Joseph Phillipe Karam. Efter 15 års borgerkrig og den efterfølgende økonomiske nedtur er ruinen nu nedrivningstruet for pladsen den ligger på skal bruges til endnu et nyt kontorkompleks. Hvor er det ærgerligt, den er så fin!

This isn't a fashion blog, but...

Nogle siger at rejse er at shoppe, og whereverilaymyhat tømmer da også tit sparegrisen når vi er ude at rejse. Dette er (nogle af) mine indkøb fra sidst jeg var i New York. Vores før omtalte kvinde i marken, havde fundet en fantastisk genbrugsbutik som hun guidede mig og min veninde hen til. Jeg fandt et par originale 90'er 501 og en lækker paliet top til henholdsvis 10$ og 15$. Mange kender Beacons Closet på 11th st, Williamsburg, og den er stadig et besøg værd. Men jeg synes denne her, som ligger tæt på Morgan Ave. er bedre. Adresse i bunden.
Skoene fandt jeg i outletstormagasinet Century 21 (www.c21stores.com), hvor jeg også fandt en tank, en cashmerevest, en hellang kjole og billigt Calvin Klein undertøj.


Et udsnit mere. Fra toppen: Ring fra Marc by Marc Jacobs på Bleecker (til 11$), tank fra Heritage 1981 (en linje hos forever21, som rent faktisk er fed), diverse jersey fra American Apparel (ingen hemmelighed, men et must) og sko fra tilfældig latino butik i Brooklyn (30$)

Genbrugsbutikken med palitter & stiletter: Vintage Store, Knickerbrocker ave./Thames st. (stå af på Morgan Ave. i Williamsburg)

mandag den 25. maj 2009

Kaffetår

Her i Beirut bliver der også drukket store mængder kaffe i disse dage, men det hjælper nu på det hele, hvis man får det serveret i en smuk to-go pap-kop som dem, de har på caféen Kitsch i Gemayzeh. Caféen ligger i en typisk gammel Beirutvilla og udover kaffe og cupcakes kan man også købe udvalgt tøj fra mindre designere.
Læs mere om caféen på: http://www.timeoutbeirut.com/beirut/Shopping/Shoppping_featured.html

Arbejdsuro

Nu er vi jo fra København, så der skal også være lidt om hjemstavnen.

Vi er midt i eksamenssæsonen, og hvis man vil undgå de over crowdede læsesale, så er der hyggelige alternativer rundt omkring.

Bang & Jensen: En klassiker på Istedgade. Man føler sig hurtigt udenfor, hvis man ikke ejer en MacBook og er noget ved musikken (eller ligner en der er).
Men de har god morgenmad og hele caféen er fra om morgenen omdannet til kontor for folk der arbejder på sjove og mindre sjove idéer. (I dag har jeg kunne følge med i brainstorm omkring et nyt site på nettet, hvor man tager billeder af folk, der er i byen og så kan de se sig selv og oprette en profil - det er nyt og vildt. Men ok, det er en rejsedagbogsblog jo heller ikke...)

Senere går min rejse ud i København videre til Underwood Ink. på Ryesgade. En skøn boghandel/Café/Bar med plads til at arbejde og billig (og god) kaffe. Og så kan man bruge sine pauser på enten at sidde i solen udenfor, bladrer i en bog eller at smutte ned forbi de mange fine butikker på ravnsborggade.

Jeg når nok ikke derud i dag, men vil lige nævne Tobi's på Leifsgade på Islands Brygge, hvor man kan få god kaffe og rugbrødssandwiches - alt sammen serveret på/i kgl. porcelæn. Der er lyst og lækkert, og er endnu et at de (få) steder, hvor man ikke føler sig helt håbløs ved at sidde alene.

Nå, tilbage til opgaveskrivning.

søndag den 24. maj 2009

Køb Cairo

Hvis man er på jagt efter krydderier, farverige kjoler, smukt håndværk, tørklæder, papyruskunst (mormor skal jo også have en gave) eller noget andet sjov, så er Islamic Cairo stedet. Vi har skrevet det før - det kan godt betale sig at gå bagom og udenom Khan al-Khalili, med mindre du går rundt med drømmen om at designe din egen guldring. Guldsmedene i Khan al-Khalili er nemlig effektive, så du kan komme og hente din bestilling indefor en uge.

I den tyrkiske afdeling kan man få smukke pach work tæpper og pudebetræk som Hodjas far sidder og producerer.

Egyptisk bomuld

Krydderier. Man kan få det hele, men har dog præsteret at komme hjem med karry i stedet for safran, så brug snuden, eller smag på det.

Al-Qahira al-Islamia

Islamic Cairo har sit navn, da der ligger 75 moskeer indenfor et meget meget lille område. Det er her Cairo blev etableret, så bydelen er gammel, gaderne snørklet og nemme at fare vild i (men bare spørg, så får du hjælp) og husene er faldefærdige. Der er hyggeligt!
Tricket er at undgå bazaren Khan al-Khalili, og gå bagom i stedet, hvor man kan opleve bydelen der rent faktisk er beboet og hvor ikke så mange turister bevæger sig hen.


Hvis man vil se det hele lidt fra oven, så kan man forhøre sig om man kan få lov til at komme ind i en moske og op i dens mineret.

Verdens ældste café - nu med digital prisliste.

Se også indlægget om shopping i Islamic Cairo - billigere og bedre end Khan al-Kalili

PS, tjek PS1 ud

PS1 Contemporary Art Center er klart et besøg værd - og en god grund til at komme ud forbi Queens. Young Architects Program er en konkurrence for spirende aktitekter som kan vinde muligheden for at udsmykke PS1's udearealer. Her holdes i øvrigt deres Warm Up hver lørdag hele sommeren, hvor arkitektur, musik og en masse festglade mennesker blandes.

PS1's udstillingslokaler er en nedlagt high school med over 50 udstillinger årligt.

Billederne er fra efteråret 2007, så man kan forvente at se noget (helt) andet i "skolegården" nu. Tjek PS1's hjemmeside www.ps1.org for info om udstillinger, åbningstider, arrangementer, adresse osv.

Noget i luften


Fine luftballoner på en gade i Beirut.

Valgkamp og kvindekamp


Kampen om stemmerne er gået i gang inden valget i Libanon d. 7. juni. Her er den mest omdiskuterede valgplakat kommet under kærlig behandling af den libanesiske gruppe The Feminist Collective. Se den originale plakat og følg debatten om sexisme i valgkampen på: http://feminist-collective.blogspot.com/2009/04/top-12-reasons-why-billboard-campaign.html

Morgan Ave.

5 stop længere end Bedford Ave. ligger Morgan Ave. Whereverilaymyhat's gode veninde er ekspert i området og har givet den store tour. Her er er der mulighed for at finde øko marked, genbrugsbutikker, en hyggelig bar, café/galleri og masser af lastbiler.

Det gode ved Morgan Ave. + omegn er, at det stadig er (rimeligt) råt og uspoleret.
Men der sker nye ting hele tiden og det er blevet et dyrt område. Turen Går Til ville sikkert skrive "dette er et gammelt fabriksområde, hvor kunstnere er begyndt at flytte ind og omdanne fabriksbygningerne til boliger, caféer, barer og gallerier"

Park With A View

For enden af 8th street, Williamsburg (nord for Bedford ave.) ligger en lille ubebygget plet, en park hvor man kan komme helt ned til vandet. Billederne er fra et stille øjeblik med kaffe og muffins og en af verdens bedste udsigter (urbane udsigter vel at mærke).

Dejlig uspoleret park + vandkant
Udsigt: Empire State Building - tjek
FN bygningen - tjek
Chrystler Building -tjek


GadeGalleri


ReklameGadeKunst - kan du li' det? Så tjek www.headhoods.com



DynamiskGadeKunst - aftenen før var der en blank hvid væg + nogle sprittusser. Satte selvfølgelig en krussedulle, så nu kan whereverilaymyhat også kalde sig kunster.


Gadeprofet

Alle billeder er fra Williamsburg, Brooklyn

MIAW fra katten på væggen